Horsens Museum fejrer udgivelsen af bogen Havnen i Horsens med en åben reception. Bogen fortæller om havnens udvikling gennem århundreder – fra hårdt arbejde på kajerne til festlige begivenheder som kaproning og folkefester.
Museumsinspektør Lykke Nymann Jensen fortæller om de mange historier bag bogen og om arbejdet med at skrive den. Afdelingsleder Anne Katrine Nagel Christensen byder velkommen til arrangementet.
Der serveres kolde øl og lidt godt fra havet, og alle interesserede er velkomne til at fejre udgivelsen sammen med museet.






































