Kom til barselscafé med workshop, hvor keramiker Stine Orle hjælper med at lave hånd- eller fodaftryk i ler. Det giver et personligt minde fra en periode, der ofte føles alt for kort, og resultatet kan også fungere som en fin julegave til familien.
Under besøget kan du få lavet dit barns hånd eller fodaftryk i ler, mens der er mulighed for at drikke en kop kaffe, lege med dit barn i legestuen og tage en tur rundt på museet. Et aftryk i ler koster 350,00 kr. Afhentning sker efter aftale på Horsens Kunstmuseum, når arbejdet er færdigbrændt. Tilmelding er bindende, og pengene gives ikke retur.

















