En eftermiddag designet til mennesker, der lever med bipolar lidelse – ikke som en traditionel støttegruppe, men som en fejring af fællesskab og årstidsskiftet. Året går på hæld, bladene falder, og mange oplever særlige følelser i denne periode. Her får du mulighed for at mærke jordkontakten, tale med andre og give dig selv tilladelse til at lande, uden at problemerne skal fylde alt.
Dagen foregår i haven ved Haver til Mavers på Glud Museum. Du høster hvad haven byder på lige nu, og sammen med andre laver du mad af de råvarer, I selv har samlet. Efterfølgende spiser I sammen ved et fælles bord – et moment med tid til at være sammen uden pres.
Program
- Kl. 12.00: Ankomst og velkomst i haven
- Kl. 12.30: Introduktion til dagens plan
- Kl. 13.00: Høst i haven og madlavning i grupper
- Ca. kl. 14.00: Fælles spisning
- Kl. 16.00: Afsked
Der er fuld forståelse for, at dagen kan være udfordrende – du er velkommen til at komme senere eller gå tidligere, som det passer dig.





















