Tag med på en vandring på Nordre Kirkegård, hvor fortællingerne om Horsens og de mennesker, der har præget byens udvikling, bliver foldet ud undervejs. Turen bevæger sig mellem gravsten, træer og stisystemer og giver et indblik i både stedets historie og de spor, enkeltpersoner har sat i byen.
Kirkegårdsleder Dennis Næser og leder af Horsens Museum, Anne Katrine Nagel Christensen, står for formidlingen og fortæller om befolkningstilvækst, begravelsesskikke, æstetik, krig og sygdom. Der bliver også plads til de mere personlige beretninger om nogle af dem, der har fået deres sidste hvilested på kirkegården. Mødested er Nordre Kirkegård, 8700 Horsens, og billetter kan købes via KØB BILLET HER. Prisen er 50 kr, og billetter refunderes kun, hvis arrangementet aflyses.
