Foreningen Bord & Stol står bag støttekoncerten “Dem Der Var”, som samler publikum om en aften med musik og fællesskab. Arrangementet er skabt med ønsket om at gøre en forskel for udsatte børn, så de kan komme ud blandt andre børn, indgå i et positivt fællesskab, få kammeratskaber, spejle sig i voksne rollemodeller og opleve succeser, der kan styrke troen på dem selv.
Koncerten hylder de meget savnede Bamse, Larsen Bundesen og byder på fællessang med de udødelige klassikere. Samtidig bliver der plads til de sjove historier og anekdoter om de 3 store musikere, og aftenen lægger op til både musikalske minder og smil. Der gives 50% af overskuddet direkte til fordel for udsatte børn unge.
Publikum kan se frem til en tur gennem den danske sangskat, hvor mange sikkert vil genkende deres egne favoritter blandt Bamse, Larsen Bundesen. Sangene kan vække minder om ungdom, kærlighed, børn og kære, der ikke er her mere, og netop derfor har musikken en særlig evne til at samle mennesker på tværs af generationer.
På scenen medvirker Anders Munch fra Anders Munch & Broderskabet, Claus Petersen fra ShubiForSjov og Thomas Bomle Egelund fra Bomles Venner. Anders Munch har siden 1995 turneret med sit Kim Larsen Gasolin' show og har blandt andet optrådt i Go 'Aften Danmark i forbindelse med Kim Larsens 60 års fødselsdag samt deltaget i TV2 udsendelsen “Vi holder Danmark i Live”. Claus Petersen er kendt som en markant Shu-bi-dua-imitator, der med stor dedikation fortolker Shubberne og har optrådt på blandt andet Skanderborg Festival og i Tivoli Bakken. Thomas Bomle Engelund arbejder tæt på originaludtrykket i sit Bamse-repertoire og har blandt andet spillet på festivaler, Open Air byfester og været finalist i Stjerneklar på DR.
Foreningen Bord & Stol blev etableret i 2022 og arbejder for at forbedre forholdene for landets udsatte psykisk sårbare, deres pårørende samt for at forebygge mentale problemer hos børn og unge. Foreningen samarbejder allerede med Det Sociale Netværk, som blev stiftet i 2009 af tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, der i dag er protektor for organisationen. Bord & Stol står også bag initiativerne “Det Er En Kold Tid”, “Kære Larsen” og “De Smukke Unge Mennesker”, og i 2023 2024 blev der afholdt flere end 120 koncerter i hele landet med dette formål.
Dørene åbner kl. 19:00, og arrangementet finder sted i Forum Horsens. Der er mulighed for at købe/bestille billet.











