Journalist Nick Horup er manden bag den prisbelønnede tv-udsendelse om de to drenge med Dawn Syndrom. I næsten 20 år har han fulgt dem og delt deres glæder, kriser og sorger, og mødet med dem har givet ham stor indsigt i, hvordan livet former sig for mennesker med udviklingshæmning.
I foredraget bruger han udsendelserne som afsæt til en samtale om at være anderledes. Han viser klip fra filmene og fortæller især om det, der skete, når kameraerne var slukket.
Aftenen arrangeres af Lev Horsens og starter med kaffe og vand, og efter foredraget serveres en god middag.









