Forfatter og kunstner Bent Riis inviterer til et personligt og farverigt foredrag, hvor han løfter sløret for en verden, som for de fleste er lukket og ukendt: fængselsuniverset. Gennem sit lange liv har Riis haft et helt særligt forhold til fængsler — som barn sneg han sig ind på området omkring Horsens Statsfængsel, som ung spillede han fodbold med fangerne, og som ung mand sad han selv bag tremmer som totalnægter på Møgelkær og Renbæk Statsfængsler.
I foredraget deler Riis sine erfaringer fra begge sider af fængselsmuren og fortæller om de mange mennesker, originaler og indsatte, han har mødt gennem årene. En unik indsigt i et miljø, som få får mulighed for at opleve på tæt hold.
Praktisk info
- Dato og tid: torsdag den 22. oktober 2026 kl. 19.00 - 20.30
- Sted: Fængselsmuseet, Fussingsvej 8, 8700 Horsens
- Entré: 50 kr. + gebyr























