Få adgang til de normalt aflåste magasiner på Horsens Kunstmuseum og kom tættere på arbejdet bag kulisserne. Museumsinspektør Julie Horne Møller og museumshåndværker Asbjørn Thernøe viser rundt og fortæller om museets arbejde med samlingen, herunder nyere erhvervelser og bevaring af værker lavet af blandt andet margarine, fritureolie, sugerør og hvedeaks.
Arrangementet finder sted tirsdag den 27. oktober kl.19.00-20.30 på Horsens Kunstmuseum. Det er gratis efter betalt entré, og tilmelding er nødvendig.

























