Tag hele familien med på en levende rundvisning på Horsens Museum, hvor museumsformidler Domarina fører jer ind i fortællingen om Vitus Bering. Her bliver historien om drengen fra Horsens, som senere udforskede fjerne kyster og stormfulde have, foldet ud gennem små fortællinger og markante nedslag, så både børn og voksne kan komme tættere på Berings verden.
I sommerferiens uger 28-31 kan du hver torsdag og lørdag kl. 13.00-14.00 deltage i en rundvisning på Horsens Museum. Om torsdagen handler turen om arkæologien og de mennesker, der levede her længe før os, mens lørdagen er viet til Vitus Bering og hans rejse fra Horsens ud i verdens største hav. Det er to forskellige rundvisninger, to tidsrejser og én sommer, hvor du kan opleve Horsens' historie helt tæt på.
Entré: Voksen: 80 kr, Pensionist: 70 kr, Studerende: 70 kr, Barn under 18 år: 50 kr. KØB BILLET HER.
Vitus Bering var en dansk opdagelsesrejsende og søofficer, som især er kendt for sine ekspeditioner i det nordlige Stillehav. Han har lagt navn til Beringstrædet og Beringhavet.
