Tag familien med til ILLUSIONS på Horsens Ny Teater, hvor den spanske verdensmester i trylleri Hector Mancha inviterer børn og voksne ind i et magisk univers i børnehøjde. Forestillingen er skabt som en oplevelse, der samler hele familien om trylleri, humor og leg.
Hector Mancha er kendt for at blande imponerende tricks med klovneri, varme og en charmerende måde at inddrage publikum på. I 2015 vandt han den prestigefyldte Grand Prix-pris ved verdensmesterskabet i trylleri, som regnes blandt de største internationale hædersbevisninger i magiens verden. Hans optræden er på engelsk, men udtrykket er så visuelt og tydeligt, at også de yngste kan følge med, mens ting forsvinder, dukker op igen og publikum bliver en del af showet.
Der er lagt op til 45 minutter med overraskelser, grin og forundring for børn fra 6 år og deres voksne og bedsteforældre. Hvis I vil gøre besøget lidt ekstra nemt, kan du bestille en børnepose med snacks og juice på forhånd, når du køber billetter til børnearrangementerne. Det sparer tid i cafeen på dagen, og børneposen kan tilkøbes samtidig med billetkøbet her på siden. Entré: 150 kr.


