Horsens Pride 2026 er en farverig og festlig markering af mangfoldighed, hvor hele byen samles om fællesskab og gode oplevelser. Vitus Berings Parken og byens gader fyldes med kram, kærlighed og alle regnbuens farver, og dagen er skabt til både dem, der vil være helt tæt på festen, og dem, der bare vil nyde stemningen.
Programmet byder på parade kl. 12.30, hvor du kan tage venner, naboen eller din hund med og gå med fra Vitus Berings Parken. Fra kl. 11.00- 18.00 er der hygge i parken med scene, taler og underholdning, et børneområde med hoppeborg, havespil, hænge-ud-lounge og mulighed for at lave kæmpe sæbebobler. Derudover kan man gå rundt blandt spændende stande og møde foreninger, organisationer og kreative kunsthåndværker, deltage i det store støttelotteri og købe mad og drikkevarer. Fri entré. Lokation: Vitus Berings Park.
