Med en konkurrence kan du vinde et magisk besøg, hvor julemanden kigger forbi din stue lillejuleaften. Han medbringer dit største gaveønske fra Kids Coolshop, og der er også gaver til dine søskende.
Sådan deltager du
- Find juleskattekortet i programmet, eller hent det i Kids Coolshop i Bytorv Horsens fra søndag d. 29. november til tirsdag d. 22. december.
- Gå på juleskattejagt i midtbyen og indsaml julestempler fra julemandens stempelmaskiner, som er gemt rundt omkring i byen.
- Aflevér dit udfyldte lod i den store røde postkasse ved Kids Coolshop i Bytorv Horsens senest tirsdag d. 22. december kl. 19.00.
Trækning af vinderen
Vinderen trækkes onsdag d. 23. december kl. 10.00 og bliver kontaktet af julemanden pr. telefon, hvorefter et besøgstidspunkt på dagen aftales.


















