Kulturkalender

Kunst & kaffe: Erik A. Frandsen - Hjemfald

Kunst & kaffe: Erik A. Frandsen - Hjemfald

Begivenhedsoplysninger

Kom med til Kunst & kaffe og få et nærmere møde med Erik A. Frandsens farverige og ekspressive kunstunivers, når fokus samles om udstillingen Hjemfald på Horsens Kunstmuseum. Her bliver der sat tid af til at opleve værkerne i ro og mag og få et indblik i, hvad der kendetegner Frandsens kunstneriske udtryk.

Erik A. Frandsen regnes blandt Danmarks mest anerkendte samtidskunstnere. Hans værker er ofte præget af en stærk umiddelbarhed og en energi, der både udfordrer og fænger. Efter omvisningen fortsætter arrangementet i museets café, hvor der serveres kaffe og kage, og hvor der er mulighed for at tale videre om kunstoplevelserne.

Praktisk info: Prisen er 120 kr. i alt for voksne over 18 år og 60 kr. for børn under 18 år, årskortholdere, venneforening etc. De 60 kr. for omvisning, kaffe og kage købes online via billetlink, mens 60 kr. for museumsadgang for alle over 18 år betales ved ankomst i museets skranke. Der er gratis museumsadgang for alle under 18 år, årskortholdere og medlemmer af venneforeningen ved fremvisning af medlemskort, men de 60 kr. for omvisning, kaffe og kage skal stadig betales.

Allergener oplyses venligst ved bestilling, og billetter refunderes kun, hvis arrangementet aflyses.

Dato & tid
16. august 2026
13.30 – 14.30
Sted
Horsens Kunstmuseum
Pris
120 kr

Nyhedsbrev

Tilmelding nu åben

Modtag byens events hver uge

Køb billet / læs mere

Dette sker også nær dig

Udstillinger

Du har set det hele