Kom og hør museumsinspektør Emilie Hartmann Kuang fortælle om den forskning, hun arbejder med i forlængelse af sit fire måneders residencyophold på MMCA i Seoul, som indgår i Statens Kunstfonds faste residency ophold.
Under opholdet i Seoul undersøgte Emilie Hartmann Kuang asiatisk samtidskunst på National Museum of Modern and Contemporary Art, Seoul, hvor hun indsamlede viden og data om den koreanske samtidskunstscene i Korea. Hendes arbejde kredser om forbindelserne mellem kunst, politik, økonomi og kunstnerisk praksis i Asien, og målet er at bidrage til den kunsthistoriske diskurs om asiatisk samtidskunst. Hun arbejder kuratorisk med at udfordre dominerende vestlige narrativer ved at udvikle alternative fortolkningsrammer med afsæt i regionale historier og kulturel specificitet. Samtidig forholder hendes forskning sig kritisk til den vestlige reception af asiatisk kunst og peger på behovet for, at europæiske kunsthistorikere og institutioner udvikler mere nuancerede rammer for fortolkningen af asiatisk visuel kultur.
Book din gratis billet her. Forskningsopholdet var fuldt finansieret af Statens Kunstfond og Inger og Asker Larsens Fond. Der er Fri entré.

























