På Østbirk Bibliotek kan du møde Joan og hendes ugler. Joan er ugle-entusiast og fortæller om fuglene, viser dem frem og tager også uglegylp og døde foderdyr med som en del af formidlingen.
Efter oplægget er der mulighed for at komme tæt på uglerne, og måske endda holde eller nusse en ugle. Det er gratis at deltage, men der skal hentes billetter til både voksne og børn.




































