Nicklas Sahl drager ud på soloturné med sin guitar og sit nye album 'nicklas' under armen. På turen rundt i landet står han alene på scenen med sine sange og de fortællinger, der knytter sig til dem, og koncerten er tænkt som en aften, hvor musikken får lov til at fylde det hele.
Den danske sangskriver blev i det tyske magasin Frontstage Magazine omtalt som "en af de vigtigste stemmer på den europæiske singer-songwriter-scene". Med albummet 'nicklas' kredser han om modet til at stå ved den, man er, med både styrker og svagheder. Nicklas Sahl er kendt for New Eyes, Planets og Four Walls, og han har markeret sig som en stærk stemme i dansk pop. Hans fire albums - Planets, Unsolvable, God Save the Dream og nicklas - har bragt ham ud på landets største scener og ind i mange musikelskeres bevidsthed.
- Entré: 335 kr.
- Lokation: Horsens Ny Teater.



















