Horsens Pridekor inviterer i dag for tredje gang til deres årlige sommerkoncert i Horsens Klosterkirke. Koncerten samler både kornumre og solistindslag, og repertoiret bevæger sig fra pop og musical til Gospel og nordiske folkesange.
Publikum kan se frem til en koncert, der lægger op til en stemningsfuld musikalsk oplevelse under ledelse af Horsens Pridekors korleder Nicklas Skov Hansen. Billetter kan købes ved indgangen på selve koncertdagen, hvor der betales kontant eller via mobilepay, eller gennem dette link: https://www.getsemane.dk/events/sommerkoncert-med-horsens-pridekor-i-klosterkirken Unge under 15 år har gratis adgang og behøver ikke billet. Alle billetindtægter går direkte til koret. Koncerten varer ca. 1 time og 15 minutter, og dørene åbnes kl. 19.00.
