Regnbuemarked i Vitus Berings Parken inviterer til en levende dag med masser af aktivitet, stemning og inspirerende stande. Her kan du gå på opdagelse blandt kunsthåndværk, få en god samtale, finde spændende merchandise eller blive klogere på nye emner. Der er også mulighed for at købe mad og drikke undervejs.
Markedet er en del af Horsens Pride 2026 og samler lokale kunstnere og kreative sjæle med specialdesignede smykker, strik, tøj, farverig kunst, plakater og merchandise i alle regnbuens farver. Du kan desuden møde lokale og landsdækkende LGBT+ foreninger og organisationer som AIDS- Fondet, Sabaah -- Landsforeningen for minoritetsetniske LGBT+ personer og Sund LGBT+ praksis, der arbejder for mere lige adgang til sundhedssystemet for LGBT+ personer.
Forlaget Ti Vilde Heste deltager også med nyheder og gode ting fra arkivet. I standen Kirken på Pride kan du slå dig ned i en sofa og tage en uformel snak med en præst om Tro, Håb, Kærlighed og Mangfoldighed. Derudover kan du møde Headspace, Husrum og mange flere interessante stande. Læs mere på hjemmesiden. Fri entré.
