Forløbet byder på 6 gange yoga-inspireret træning med fokus på at bevæge leddene, strække kroppen og styrke musklerne i et roligt tempo. Hver undervisningsgang rundes af med afspænding, så du kan gå hjem med ny energi og mere ro.
Alle er velkomne, og der kræves ingen forudsætninger. Underviser er Camilla Gliemann, som er uddannet yogalærer hos Jysk Yogaforbund og har undervist i gymnastik, dans og yoga i mere end 20 år. Hun er desuden uddannet Fysiurgisk Massør, Zoneterapeut og Akupunktør. Medbring yoga-måtte eller liggeunderlag samt tæppe, og tag behageligt, varmt tøj på, som du kan bevæge dig i. Sted: AkupunkturAkademiet.























