Søvind kunstgruppe åbner deres vinterudstilling under temaet "Sindsro". Udstillingen byder på et bredt udvalg af kunstformer, hvor hver kunstner har fortolket begrebet på sin egen måde: maleri, keramik, fotokunst, tekstilkunst, papirkunst og mixed media.
Ved ferniseringen kan du møde kunstnerne og høre dem fortælle om deres værker, de overvejelser de har gjort sig, de teknikker de har brugt og historierne bag de enkelte værker. Der serveres også lidt godt til ganen, så det bliver en hyggelig og inspirerende tirsdag aften.

















































































