Lav dine egne flødeboller fra bunden og tag dem med hjem. Du får vejledning i sprøjteposeteknik, chokoladetemperering og råvarer, og du kan selv vælge dekoration efter eget hoved.
Hver deltager laver 10 håndlavede flødeboller, fem med marcipanbund og fem med vaffelbund, overtrukket med belgisk chokolade. Du får også en opskrift med information om chokolade og temperering, så du kan gentage det hjemme.







































































