Under havets overflade danner tang store undersøiske skove, der er vigtige for livet i havet og for klimaet. Dette foredrag og debat handler om, hvad tang egentlig er, og hvorfor den kan være en del af løsningen på nogle af fremtidens udfordringer.
Der kigges nærmere på, hvad der adskiller tang og alger fra planter og dyr, og hvordan tang dyrkes både i havet og på land. Aftenen berører også bæredygtige anvendelser inden for klima, biodiversitet og fremtidens fødevarer, og den byder på en smagsoplevelse, hvor deltagerne får en smag af tangens verden.



































































