Under havets overflade vokser tang i farver, former og størrelser, der er lige så vigtige for havets liv som skovene for livet på land. Foredraget handler om, hvad tang og alger egentlig er, og hvad der adskiller dem fra planter og dyr.
Der kigges også på, hvordan tang kan dyrkes både i havet og på land, og hvilke bæredygtige løsninger den kan bidrage med til klima, biodiversitet og fremtidens fødevarer. Aftenen rundes af med en smagsprøve på tangens smagsunivers.


































































