Med en guidet rundvisning får du adgang til tagterrassen på 17. etage i Campus Horsens, byens højeste bygning på 67 meter. Herfra kan du se midtbyens røde tage, parker, naturområder, havnen og fjorden, samt landsbyerne i oplandet.
Undervejs fortæller guiden om området, og der er gode muligheder for at tage et godt billede af byen fra oven. Du kan vælge elevatoren op eller gå de 378 trappetrin.





































































