Tang danner undersøiske skove, der er lige så vigtige for havets liv som skovene er på land. Tang giver føde og skjul til fisk og smådyr, optager næringsstoffer og CO2 og producerer ilt, så den hjælper med at holde både havmiljø og klima i balance.
I dette foredrag, der streames live fra Aarhus Universitet, får du svar på, hvad tang og alger egentlig er, og hvad der adskiller dem fra planter og dyr. Foredraget ser også på, hvordan tang dyrkes både i havet og på land, og på de bæredygtige løsninger, tang kan bidrage med til klima, biodiversitet og fremtidens fødevarer. Det er en opdateret udgave af et foredrag fra 2020, og der er smagsprøver af tang undervejs.



































































