Fængslet i Horsens bliver til et julemarked med ca. 200 stande med julepynt, kunsthåndværk og julegaveidéer. Her kan du finde julegaver og stemning i de rå, historiske rammer.
I Fængselsgården venter mange madboder med alt fra æbleskiver og risengrød til burgere og dhal. Man kan spise udenfor under julelys eller indendørs i Spisesalen, hvor der spilles julemusik.
Det er et oplagt udflugtsmål for hele familien, og der er gratis aktiviteter for børnene, blandt andet en tur med det lille juletog Polarekspressen, besøg hos Hr. Julemand og en tur i julemandens hestevogn under snekanonen.




































































