Flag Football er en variant af amerikansk fodbold uden fysisk kontakt. I stedet for at tackle modstanderen, stjæler man et flag fra deres bælte. Banen er mindre end ved almindelig football, og der spilles 5 mod 5.
Holdet træner seriøst, men der er også plads til det sjove. Sporten er inkluderende, og der er gode trænere og holdkammerater, som hjælper hinanden. Det er let at komme i gang, fordi der ikke kræves meget udstyr.




































































