Tag med på rundvisning til tagterrassen på 17. etage i Campus Horsens, byens højeste bygning på 67 meter. Herfra får du et overblik over de røde tage i midtbyen, parker, havnen og fjorden, samt ikoniske bygninger som FÆNGSLET og Nordstern Arena, og et stykke ud i oplandet.
Turen foregår med guide, der fortæller om området undervejs. Du kan vælge elevatoren op eller tage de 378 trin for at få pulsen op. Der er også god mulighed for at tage et godt billede af byen ovenfra.


































































