MandeVÆRelset er et fællesskab for mænd over 65 år, som er alene, fx som enkemand, eller som har en syg ægtefælle. Det er et sted at komme ud og møde ligesindede.
Gruppen består i øjeblikket af omkring 15 mænd, der mødes to gange om måneden. Programmet byder på sang, kaffe og hyggesnak, og der er et oplæg på ca. en time. Nogle gange tager gruppen på tur ud af huset, og der er også spisning med tre håndmadder og drikkevarer.



























