Tag med på en guidet rundvisning til tagterrassen på 17. etage i Campus Horsens, byens højeste bygning på 67 meter. Herfra får du et overblik over Horsens og oplandet, som du sjældent ser det.
Fra toppen kan du se de mange røde tage i midtbyen, parker, naturområder, havnen og fjorden. Du ser også ikoniske bygninger som FÆNGSLET og Nordstern Arena. Undervejs fortæller guiderne om området, og der er god mulighed for at tage et billede af byen fra oven.




















































